Nylandsvej 11, 7441 Bording

Nyhed
Andet
Have
Stue
Stue
Stue
Udestue
Køkken
Køkken
Badeværelse
Værelse
Disponibelt rum
Værelse
Værelse
Værelse
Badeværelse
Bryggers
Disponibelt rum
Værelse
Andet
Andet
Andet
Have
Andet
Andet

Et solidt hus med plads til nye idéer

I et fredeligt villakvarter i Bording venter et hjem, hvor hverdagen er lige til, og hvor både små og store kan finde sig godt til rette. Her udbydes et solidt hus fra 1968 med 117 m², en god kælder og en skøn, lukket have.

Rammerne er på plads, og indretningen kalder på jeres idéer, så I kan skabe et hjem helt efter jeres egen smag.

Lad os starte med beliggenheden, for der er meget at holde af ved livet i Bording. Her er et godt naboskab, rolige villaveje og alt det, der får hverdagen til at glide lidt lettere. Skole, daginstitution og supermarked ligger i gåafstand, og byen byder også på friluftsbad og et aktivt foreningsliv.

Skal I længere omkring, ligger både station og busforbindelser tæt på, mens Ikast, Herning og Silkeborg er inden for overskuelig rækkevidde. Sidstnævnte kan I nå på blot 22 min. i bil.

Vi skal også omkring boligens 117 m², der fordeler sig i en enkel og funktionel planløsning. Entréen samler tre værelser omkring badeværelset og giver adgang til både køkken og stue, der ligger hver for sig.

Fra stuen er der et hyggeligt kig til livet på villavejen og direkte udgang til udestuen, hvor I kan nyde solen og forlænge de lune måneder. Indretningen er af ældre dato, men her ligger også en oplagt mulighed for at skabe lige præcis det hjem, I drømmer om. Måske skal køkken og stue åbnes op til ét stort alrum, eller måske skal en brændeovn sætte prikken over i'et?

Kælderen tilgodeser jer med masser af ekstra plads i form af en garage med elport, et bryggers, endnu et badeværelse og to disponible rum. Den er tør og anvendelig, så her kan I oplagt indrette hobbyrum, give gæsterne deres egen afdeling eller skabe et fristed til teenageren med egen indgang.

Selve huset er opdateret med nyere vinduer og døre, og udenfor venter en dejlig, helt lukket have med frugttræer, drivhus med druer og hyggelige kroge, hvor I altid kan finde en plads i solen.

Den overdækkede terrasse indbyder til lange middage, mens udestuen giver mulighed for at nyde haven, selv når vejret driller. Her er altså plads til at gøre hverdagen til jeres egen.

Andre oplysninger: Overtagelse efter aftale. Boligen opvarmes med fjernevarme.

Bemærk, at enkelte billeder kan være sæsonopdateret ved brug af kunstig intelligens (AI). Formålet er alene at illustrere beplantning og omgivelser i en anden årstid. Enkelte indendørs billeder kan ligeledes være digitalt møbleret ved hjælp af AI for at visualisere mulige indretningsløsninger. Ejendommen, bygningerne og øvrige faste forhold er ikke ændret.

Kontakt os

  • Søren Bregnhøj

  • Ejendomsmægler
  • T: 86382300
  • M: 23230323

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Lignende boliger